- en del af Odsherred Kommune
Praktisk info

En oversigt over alle de praktiske oplysninger, som er relevante for dig som forælder

Selvom alle børnehaver i Odsherred Kommune er forskellige, er der alligevel en del, der gælder for os alle. Det kan du læse mere om, på Odsherred Kommunes hjemmeside: 

 

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - X - Y - Z - Æ - Ø - Å

Antal børn

Vi har i øjeblikket 14 børn under 3 år i vuggestuen fordelt på to stuer. 44 børn ældre end 3 år fordelt på 2 stuer. Vi har plads til 80 enheder.

Ferie

Af hensyn til afvikling af personalets ferie og afspadsering, bedes I når den tid kommer, meddele det på den ophængte seddel, hvornår jeres barn holder ferie.

Forældreintra (Infoba)

Moselinden har forældreintra, som I bedes tilmelde jer, når jeres barn starter i institutionen. Der dokumenteres via billeder og tekst, dagen på de enkelte stuer. Diverse informationer og nyhedsbreve lægges også på Infoba.

Forældremøder

Der afholdes forældremøde om foråret. Her er der bl.a. valg af forældrerepræsentanter til bestyrelsen.

Fripladser

Du kan søge friplads på digital pladsanvisning på Odsherred Kommunes hjemmeside - se link øverst på siden

Fødselsdage

Vi hejser altid flaget og fejrer børnenes fødselsdage. I er velkomne til at medbringe boller/kage eller frugt til fødselsdagen. I er meget velkommen til at deltage ved fødselsdagen i børnehaven. 

Hente/bringe

Husk at give besked, hvis det er andre end de sædvanlige, som henter barnet, da vi ikke udlevere barnet til andre, medmindre det er skrevet i stamkortet at bestemte må hente uden besked fra jer forældre.

Husk at sige goddag og farvel til en fra personalet, så vi ved, at jeres barn er afleveret eller hentet.

Legetøj

Barnet må ikke medbringe legetøj, men barnet må godt medbringe en bog,cd. har barnet legetøj med skal det lægges på barnets plads, ellers bliver det lagt på kontoret. Bestyrelsesbeslutning.

Lukkedage

Lukkedagene i Odsherred Kommune er: De tre dage før påske, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag og dagene mellem jul og nytår. Der er nødåbent i Nykøbing og Hørve. Der skal senest 6 uger før lukkedagene være udfyldt et skema som kan udleveres i Moselinden eller hentes på Odsherred Kommunes hjemmeside - se linket "Lukkedage og nødåbent" øverst på siden.

Medicin

Af sikkerhedsmæssige grunde må vi ikke give børnene nogen form for medicin, dog med undtagelse af kroniske tilfælde. I så fald skal jeres egen læge give en skriftlig ordination.

Måltider

Børnene skal selv medbringe madpakke og drikkedunk med vand. Børnehaven giver morgenmad og dagens frugtmåltid, som er alt fra suppe til friskbagt brød. Vi spiser formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Vuggestuebørnene tilbydes formiddagsmad i vuggestuen. vi bager selv vores brød og køber økologisk eller dansk frugt og grønt. Engang om måneden har vi maddag for hele huset, hvor stuerne på skift har lavet mad til de øvrige børn.

Sygdom

Hvis jeres barn er sygt, skal I give os besked, så vi altid er orienteret om eventuelle  børnesygdomme og kan give de andre forældre besked via opslag.

Hvis jeres barn bliver syg i institutionen kontakter vi jer. Hvis barnet har feber eller har det dårligt, kontaktes forældrene og bedes om at hente barnet hurtigst muligt.

Syge børn må ikke være i institutionen, både af hensyn til dem selv og af hensyn til de andre børn. Vi kan ikke give et sygt barn den fornødne pleje og omsorg, og vi har også en forpligtelse overfor de andre børn mod en evt. smittefare. Dette gælder for alle børnesygdomme – infektioner – betændelser og andre smitsomme sygdomme. Barnet kan først komme tilbage i institutionen, når det er så rask, at dagligdagen kan følges. Se sundhedstyrelsens hjemmeside

Tandpleje

Ca. 2 gange om året får vi besøg af Tandplejen, som bl.a. børster tænder sammen med børnene, spiller teater  og snakker om sund og usund mad. I forældre skal underskrive en samtykkeerklæring på jeres barn i forhold til tandplejen, denne blanket udleveres ved opstart i Moselinden.

Tøj

Giv altid barnet praktisk tøj på; noget der nemt kan vaskes og vær forberedt på, at der kan komme malerpletter o.lign. på det.

Medbring hver dag: Hjemmesko (bløde sko, da vi anbefaler at dit barn benytter hjemmesko i perioden 1. oktober-1. maj.) - et ekstra sæt tøj (undertøj, strømper, bukser og bluse) - regntøj - gummistøvler. Der skal være navn i alt tøj og sko.

Af sikkerhedsmæssige grunde er snore og halstørklæder ikke tilladt.

Husk det er nemmere at finde glemt tøj og sko, hvis der er navn i det.

Udmeldelse

Du kan udmelde dit barn på digital pladsanvisning på Odsherred Kommunes hjemmeside - se linket øverst på siden

Overgang til SFO sker automatisk.

Åbningstid

Vi åbner mandag til torsdag kl. 5.55-17.00 og fredag kl. 5.55-16.30

Barnet skal være være afleveret senest kl. 9.00 kommer I senere så giv os et kald.